Det sker i juni

Galleri Langager afprøver noget helt nyt i juni

Stor fællesudstilling med mere end 30 kunstnere, der præsenterer spændende værker i mange forskellige medier.

I juni måned udvider vi åbningstiden med åbent i Kr. Himmelfart ferien og pinsen, og vi lægger ud med vores første stuekoncert i kunstneriske rammer. Se mere herunder.

Udstillingen er både noget for dig der sætter pris på en oplevelse med mangfoldig kunst. Men den vil også være en lækkerbisken for enhver kunstforening, som har lyst til at besøge et spændende galleri i det fynske.

Så er du medlem af en kunstforening eller kender én der er, er denne udstilling værd at lægge mærke til. Kunstforeninger kan få en særlig invitation ved at henvende sig til vores mailadresse.

Udstillingen har åbent fredag, lørdag og søndag fra 30.maj til 30. juni.

Fernisering torsdag d. 30. maj kl. 14-16 (kr. himmelfarts dag)
Ved ferniseringen artist talk med billedkunstner og musiker Mir Bredberg Weber.

Sjov for børn og kreative voksne

Vi tænker også på børnene, når de får sommerferie. Fra søndag d. 30. juni og hver søndag i hele skolesommerferien holder vi  sjove, kreative aktiviteter for børn og kreative voksne.

Den 30. juni fra 12.00 til 15.00 laver vi kartoffel- og collagetryk i værkstedet på galleri Langager. Alle der kan håndtere en urtekniv er velkommen. Vi arbejder med giftfrie farver, men det er ikke det samme som at evt. pletter går af i vask så tag en gammel bluse på eller et forklæde med, og kom og få et par hyggelige timer i grafikkens tegn. Tag madpakken med, der er masser af kolde drikke, is, kaffe/the og hjemmebagt kage til en rimelig penge i cafeen. Og til de små hænder der endnu ikke kan mestre en kniv har vi masser af papir og farver.

Så tag børn og/eller børnebørn i hånden og kom. 

Følg med i kommende arrangementer via vores nyhedsbrev.

Stuekoncert med
FAZE´N´MIR torsdag 13/6 kl. 19:30

Den første Stuekoncert på Galleri Langager.

Stue-,intim-,low-fi koncert. Kært barn har mange navne.
I en tid med med megakoncerter, højt lydniveau og mediestyring får du muligheden for at komme helt tæt på kunstnerne.

Henrik og Mir udgør duoen FAZE`N`MIR – og de er begge medlemmer af galleriet. FAZE`N`MIR spiller eget materiale og har høstet anerkendelse for deres tankevækkende univers. Numrene bindes sammen af kommentarer til den tid vi lever i med tråde både frem og tilbage. Såvel Mir som Henrik synger og instrumenteringen er klaver/harmonika/dobro og guitar.

Ved koncerten d 13. juni optræder FAZE`N`MIR som trio sammen med Jesper Nordam på kontra/elbas.

Entre til galleriet er gratis – du bestemmer selv din billetpris til stuekoncerten.

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te og hjemmebagt kage, øl, vin og snacks.

Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så lander der nyheder lige i din indbakke, om hvad der sker på galleriet.

Del dette indlæg