
At male med akvarel kan være temmelig uoverskueligt. ”Bordet fanger” nemlig, – og du kan ikke bare male over og rette til, som du kan med f.eks. akryl og oliemaling. Derfor er du nødt til at planlægge dit akvarelmaleri grundigt, inden du går i gang, hvis resultatet skal blive godt.” Det er samme fremgangsmåde, hvad enten du maler fugle, marinebilleder eller dyr. Du vil blive undervist i bl.a. motivvalg og komposition, valører og farver. Vi snakker også om papir, pensler, palet og akvarelteknikker. Vi gennemgår trin for trin opbygningen af maleriet. Vi starter med en blyantskitse og afmaskning af motivet. Næste skridt er baggrund, mellemgrund og forgrund. Du lærer at male vådt i vådt og i flere lag. Alle trin bliver demonstreret, hvorefter deltagerne selv maler. Undervejs gives der individuel vejledning og kurset afsluttes med lille fernisering af alles værker. Du bedes selv medbringe alle materialer, men kan låne lidt farve og pensler af mig om nødvendigt. 14 dage før kursusstart sender jeg en materialeliste til alle deltagere. Alle kan deltage, både øvede og nybegyndere. Der er plads til 12 kursister på holdet. Prisen for kurset er 1450 kr. for begge dage. Tilmelding er gyldig, når beløbet er indbetalt på MobilePay 22701832. Send en mail til Kai, hvis du er interesseret og vil høre nærmere. Venlig hilsen Kai Glad |