Gallerihylder til små billeder

OBS!!! Plads til mindre kunsthåndværk skal fremover bookes ligesom de øvrige udstillinger.

Vi samler alle små malerier/billeder på et stykke væg, hvor der er opsat gallerihylder.
Under gallerihylderne har vi sat et bord med små kasser til ekstra billeder.
Alle der har mange små billeder kan booke en plads her.

Husk at mærke dine billeder med navn og pris

Alt du sætter op skal mærkes med navn eller initialer samt pris.
Skriv det bagpå eller sæt et lille klistermærke på.
Du kan også sætte dine visitkort på din hylde.
Vi sætter ens små navneskilte på hylderne, når alle har sat deres billeder op.
Dit mobilepay behøver du ikke vise, for kunden betaler ved disken og her har vi en liste over alles mobilepaynumre.

Hvor meget plads får man?

En plads svarer til cirka 55 cm gallerihylde og en tilhørende lille kasse, hvor der kan sættes ekstra billeder, så folk kan bladre i dem. Kassen er 25cm bred, 18cm dyb og 15cm høj.
Du bestemmer selv hvilken vej kassen skal vende.

På billedet er lågene (18x25cm) sat op på hylderne så I kan vurdere afstanden.

I kasserne på bænken kan du have billederne i rammer eller i passepartout og cellofanposer.
Husk at mærke alle billeder med navn og pris.
Vi sætter ens navneskilte på kasserne når alle har sat deres billeder op.

Priser pr. plads - til kunsthåndværk eller gallerihylde

Perioder og datoer for opsætning og nedtagning følger udstillingsperioderne. 

Fra 21. maj til og med uge 42. kr. 75,- pr. plads
alle priser er inkl. 25% moms

Sætter du op sidst i en periode aftaler vi en individuel pris.

Vagter

Som udstiller af kunsthåndværk har man ingen faste vagter, men vi forventer at du kan være behjælpelig med at dække vagterne i et eller andet omfang. Du går bare ind under den udstilling du kan tage en vagt på og klikker nederst på siden på vagter og tilmelder dig en dato. Det ville også være en stor hjælp hvis du kunne tage vagter i cafeteamet – hvis du kan hjælpe med det, beder vi dig sende en mail til gallerilangager@gmail.com mærket cafeteam.

VI ER FLYTTET !
Vores nye adresse pr. 1/3-2020 er:

Galleri Langager
Ryet 13, Helnæs
5631 Ebberup

CVR: 39045656

gallerilangager@gmail.com

Kunst i det gamle mejeri