Vi er klar med den sidste sommerudstilling - nemlig augustudstillingen

Det er tid til en tur til skønne Helnæs i den dejlige eftersommer. Nyd udsigten fra Bobakkerne og turen gennem
den idylliske Helnæs By.
Lige der, på Ryet 13, i svinget hvor vejen drejer mod fyret, ligger vi jo og venter på dit besøg på Galleri Langager i det smukke, gamle mejeri.


På augustudstillingen kan vi byde velkommen til 5 helt nye kunstnere i vores forening.

Vi fejrer 
udstillingen med bobler og knas d. 2. august kl. 14.00 , hvor vi også har besøg af den anerkendte kunstner og stifter af Art Academy, Christina Kjelsmark, som vil sige et par ord om sit liv med akrylmaling og sin
passion for farver.
En anden af Christinas passioner er strik, og man er velkommen til at medbringe sit strikketøj og få en
snak om både strik og farver.

Der er gratis entré og alle er velkommen.

Caféen byder som altid på hjemmelavede boller og skønne is.
Lokale lækkerier fra: Kohavegård, Naturfrisk, Ørbæk Bryggeri og Kring Chokolade finder du også på menuen.

Caféen har samme åbningstider som galleriet.

I august måned tilbyder vi hele to kreative workshops.

3. august har Christina Kjelsmark en workshop, hvor hun tager deltagerne med ud i landskabet med skitsebog og farver. Det handler om at se og sanse og om gennem grundlæggende tegne/male teknikker at kunne håndtere sine indtryk.

24.august kan man sammen med Gitte Madsen lære, hvordan man kan lave sine egne kort og småkunstværker med Gelli Prints – en printteknik, hvor man trykker strukturer og mønstre i flere lag og laver de smukkeste ark papir.

Billetter til workshops kan købes HER

På august måneds udstilling møder du rigtig mange af foreningens medlemmer og  kunstnere:

 

Annelise Lund
Birthe Juhl
Christina Kjelsmark
Gitte Haugan
Gitte Madsen 
Grethe Indal
Grethe Severinsen

Hans Kjær Poulsen

Ingeborg Bendixen
Irina Natius
Jens Jørgen Poulsen
Jørgen Skaastrup
Karen Vestergaard Madsen
Karina Helledie Vandkrog 
Kirsten Råhauge 
Leonoora Vestergaard
Lisbeth Schönemann-Paul
Lise Winther
Merete Bæk
Merete Poulsen
Mette Marie Wendelboe
Pernille Hegnby
Tommy Poulsen
Tove Ketil 
Vincent Fisker

Du kan se og kontakte galleriets kunstnere HER 

Del dette indlæg