Det sker i september

Jens Jørgen Poulsen, Helnæs Kirke

Det sker i september

Kunst inspireret af Helnæs

Gennem tiderne har Helnæs tiltrukket mange kunstnere, som her har fundet inspiration til deres værker.

Galleri Langager vil gerne lægge sig i forlængelse af traditionen med at søge kunstnerisk inspiration i Helnæs´ natur, kultur og liv og over sommeren har galleriets kunstnere arbejdet med kunst inspireret af Helnæs. 

Den 6.-29. september kan alle værkerne ses i galleriets store Helnæsudstilling. 

Der er i alt 25 kunstnere, der udstiller både billedkunst og kunsthåndværk.

Fri entré

Udstillingen er støttet af Assens Kommune.

Fernisering lørdag 7. september kl. 14-16

Kom og fejr åbningen af udstillingen med os. Vi byder på et glas vin og lidt snacks.

Viseaften Torsdag 12. september kl. 19:30-21:30

En vise er en fortælling sat i musik. I Danmark har vi en lang visetradition i ryggen, og rigtig mange af vores viser egner sig til fællessang!

Galleri Langager inviterer til en aften, hvor vi sammen synger nye og gamle viser, og hvor det også er muligt at give et nummer, hvis man kender en vise, man gerne vil dele med andre.

Det vil være muligt at købe Irish coffee, øl, vand, vin, snacks og kaffe og hjemmebagt kage.

Der er fri entré – du bestemmer selv hvad du vil lægge til musikken.

Kom med!
Man bliver så glad af at synge!

Tove, Ulla og Villy med sin guitar

TILMELD DIG HER

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på print
Del på email

Skriv et svar